For et par uger siden sendte min kammerat Michael Aunsholt nogle billeder til mig af hans Star Wars filmsamling og opdagede noget spøjst og, efter min mening, meget interessant omkring den danske udgave fra 1995 (den med de blå covers). Normal er C-3PO og R"-D2 på ryggen af Stjernekrigen, Chewbacca på Imperiet slår Igen og Yoda på Jedi-ridderen vender tilbage. På hans version af Jedi var så Chewbacca i stedet for Yoda og Lucasfilm logoet var næsten hvidt mod normalt gult. Jeg fik ham til at sende nogle billeder af den og opdagede at på min udgave (Yoda) står "Digitally Mastered" under THX-logoet på ryggen og det gør der ikke på hans udgave.
Søgte så lidt på Google om danske SW covers i dag og fandt en gammel DBA auktion med en masse VHS bånd, bland dem Stjernekrigen og Imperiet Slår Igen (samt en engelsk udgave af Jedi), det interessante er, at på Imperiet Slår Igen var et billede af Yoda på ryggen, så noget tyder på, at der er to variationer af denne udgaver. Jeg skrev så lidt med Kaze om det på FB i dag og han sendte billeder af hans covers, hans udgaver har også Chewbacca på både Imperiet og Jedi og jeg kunne studere dem nærmere. Jeg kan konstatere begge udgaver af jedi har samme nummer på ryggen (KV 265118 05) og bagsiden (Cat. NR. 1478), så det er samme udgave blot et par små forskelle i layoutet. Tror eneste forskel på Stjernekrigen er farven på Lucasfilm-logoet og at "Digitally Mastered" mangler på ryggen af den ene. Disse små forskelle er dog nok til, jeg vil støve dem op til samlingen.
Mere interessant var en anden udgave Kaze har, hvor covers er væsentligt større og medet andet nummer på ryggen, men med samme motiv på coveret. Jeg formoder dette er en lejeudgave, da de oftest kommer i større kassetter. Desværre har Kaze smidt kassetterne ud og båndende er i hans kælder, så det er kun covers, jeg har set billeder af. Håber han finder båndene på et tidspunkt, så jeg kan få bekræfter/afkræfter, at der står lejekassette på etiketten.