skywalker.dk

Dansk Star Wars fan forum

Nyheder: skywalker.dk endelig opgraderet

Hasbro Legacy Collection AT-AT

(Læst 2281 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

mr. djarnis

  • Gæst
Hej

Jeg overvejer at anskaffe mig Hasbro Legacy Collection AT-AT. Den store på ca. 60 cm i højden.

Dog synes jeg at den er lidt "flad" i farverne. For meget lyst grå.

Jeg vil gerne gøre den mere beskidt, som de er i filmen. Så det ser ud som om den har set noget kamp.

Har nogen herinde en god idé til hvilken slags maling man kan bruge - evt en guide til lidt teknik, så det ikke kommer til at se for uægte ud?

På forhånd tak.

Det er denne At-At jeg mener:

http://www.youtube.com/watch?v=gSZwd5OmHJg&feature=related

AlusCWM

  • Jedi Ridder
  • ***
  • Indlæg: 525
  • Køn: Mand
  • Cuy'Val Dar
Heysan Mr. Djarnis, og velkommen til Sky

Med hensyn til den store AT-AT, så bør du holde op med at overveje og blot købe den ;) Jeg ejer selv 5 og er meget glad for dem alle.

Det er rigtigt den er meget lys grå plast, med en smule weathering på, men ikke meget. Der følger nogle klistermærker (af meget høj og fin kvalitet), med i hver pakke, disse er ud over nogle til skærme inde i maskinen, skudmærker og "weathering", så du kan med fordel gør din AT-AT mere "battleworn".

Hvis det ikke er nok, så vil jeg anbefale dig at besøge din lokale nørdbutik (hvis du har en sådan afhængigt af hvor du befinder dig i landet.), her tænker jeg på nogen som gerne sælger figurspil så som Warhammer. Der kan du sikkert købe noget som hedder "Ink", altså med andre ord.... blæk. Det bruger man nemlig indenfor figurspils verdenen til at få sine figurer til at virke mindre flade, og bygge skygger osv på dem. Det er en ret tynd opløsning, men optimalt hælder du lidt ud i en bøtte eller noget som kan holde til at få det på sig, og mixer det med lidt vand (ikke særligt meget vand, husk det er allerede tyndt). således bliver det endnu tyndere.

Dernæst tager du en pensel og kører henover din AT-AT med dette, det vil trække ned i sprækker, fordybninger osv, således den kommer til at se mere brugt ud. Men vær dog forsigtig, selvom det ikke ser ud af meget når det stadigvæk er vådt ovenpå AT-AT'en så kommer det hurtigt til at se ud af noget når det bliver tørt. Jeg har med fordel fået lavet en af mine clones helt sort næsten fordi jeg overdrev med det på ham :P

Prøv det på en lille del af AT-AT'en først dog, således du kan finde ud af hvordan din blanding præcis skal være før du smider det ud over det hele på bæstet ;)
Alex Kingston stole my heart <3

They call me Tauntaun ;)

Star wars is a 30 plus year old movie, it is a marriage not a one night stand.

mr. djarnis

  • Gæst
Tak for svar.

Det er så fedt at have "genfundet" magien ved Star Wars.
Jeg var dreng i 80'erne, og Star Wars var en stor del af min opvoksen. Desværre er der kun et par figurer tilbage. Min X-Wing og Tie Fighter overlevede ikke.

Og for et års tid siden, da jeg var med kone og datter i Bilka, var der tilbud på Lego. Lego var også en meget stor del af drengeårene.

Og der var så en Tie Fighter i Lego  - godt nok en lille en, men hva pokker. Det kickstartede en nysgerrighed.

Nu står jeg så med flere Ultimate Collector Series Lego Star Wars sæt, og en Tie Fighter og Snowspeeder fra Hasbro's Vintage serie.

Og ja - som de siger. Forskellen på drenge og mænd er størrelsen på legetøjet, så nu skal jeg have den kæmpe AT-AT.

Jeg vil prøve at finde det ink du omtaler, og prøve mig lidt frem.