skywalker.dk

Dansk Star Wars fan forum

Nyheder: skywalker.dk endelig opgraderet

Bøger om Star Wars kunst

(Læst 2383 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

HWR

  • skywalker.dk administrator
  • Administrator
  • Medlem af Jedi Rådet
  • *****
  • Indlæg: 4.369
  • Køn: Mand
  • I'm not a Star Wars fan, I'm a Star Wars collector
En lille anmeldelse af  bøger om Star Wars kunst.

-------------------------

Titel: Art of Star Wars, Art of The Empire Stikes Back og Art of Return of the Jedi.
Genre:  Art and portfolio
Editor: (SW) Carol Titelman, (ESB) Deborah Call, (Rotj) ingn nævnt
Forlag: Ballantine Books
Udgivelses år:  (SW) 1979, (ESB) 1980, (RotJ) 1983
Format: 30,3 * 22,8 cm (hardcover og softcover)
Sidetal: (SW) 175, (ESB) 176, (RotJ) 153

Disse bøger er virkelig interessante med masser af produktionstegninger, skitser, filmbilleder, bag om kameraet billeder af kulisser, modeller mv, plakater, tegneserie forsider samt børns fan tegninger. Der er både tegninger af de endelige karakterer, lokaliteter, rumskibe mv. men også en del produktionstegninger, så man kan følge udviklingen i designet på mange ting. Det er ret spændende at følge udviklingen i designet på de personer mv, som vi alle kender så godt. Desuden indeholder Art of Star Wars, og Art of Return of the Jedi tillige det fulde manuskript, inklusiv de fraklippede scener med Luke og Biggs.

En meget interessant detalje omkring Art of Star Wars er, at på titelsiden omtales Star Wars som ”Episode IV A New Hope – From the Jounal of the Whills”, og at det er 4th. draft fra 15. januar 1976. Så allerede dengang i 1976, var det planlagt, at det skulle være kapitel 4 i en lang serie, og kan godt lide omtalen af Journal of the Whills.


I 1994 udkom alle tre bøger med nye covers og lidt ændrede titler nemlig: Art of Star Wars: Episode IV A New Hope, Art of Star Wars: Episode V The Empire Strikes Back og Art of Star Wars: Episode VI Return of the Jedi. Bortset fra de nye covers og de modificerede titler er bøgerne identiske med de gamle udgaver, dvs. indholdet er præcist det samme.

I 1997 udkom de endnu engang i forbindelse med Special Edition. Star Wars logoet var nu ændret fra sølvfarvet til guldfarvet og filmens titel (ANH, ESB, RotJ) var nu også skrev med guldskrift i stedet for den hvide skrift som på 1994 udgaverne. Jeg ved ikke om der er tilføjet nye elementer fra Special Edition filmene eller om indholdet er det samme som i de tidligere udgaver, men mon ikke der er tilføjelser.

Udgaverne fra 1994 og 1997 eksisterer kun med softcover.

----------------------


Titel: The Empire Stikres Back Notebook
Genre: Art and portfolios
Editors: Diana Attias & Lindsay Smith
Forlag: Ballantine Books
Udgivelsesår: 1980
Format: 27,8 * 21,4 cm (softcover)
Sidetal: 127

Denne bog indeholder hele manuskriptet til ESB, en del skitser og storyboards fra hele filmen samt anekdoter fra Irvin Kershner og Lawrence Kasdan. Der er ikke kommet en lignende bog til de andre to film, hvilket sandsynligvis skyldes at Art of Star Wars og Art of Return of the Jedi indeholder manuskript til filmene, medens det ikke er tilfældet for Art of The Empire Strikes Back. (Se anmeldelsen af disse for mere information).

Bogen er ikke så interessant som art of bøgerne, men bør stå på hylden som et supplement til disse, hvis man interesserer sig for Star Wars faglitteratur fra dengang Star Wars stadig var nyt og for Star Wars kunst og tegninger.

----------------------


Titel: Star Wars Sketchbook, The Empire Strikes Back Sketchbook, Return of the Jedi Sketchbook.
Genre:  Art and portfolio
Forfatter:  (SW) Joe Johnson, (ESB og Rotj) Joe Johnson & Nilo Rodis-Jamero
Forlag: Ballantine Books
Udgivelses år:  (SW) 1977, (ESB) 1980, (RotJ) 1983
Format: 21,5 * 28,0 cm ( softcover)
Sidetal: (SW) 96, (ESB) 95, (RotJ) 96

Som titlerne antyder, er dette en bog med skitser over rumskibe, fartøjer, væsner og lokaliteter fra hver af de tre film. De fleste skitser er forholdsvis store og detaljerede, mange af dem er egentlige blyantstegninger af et færdigt design. Det er ikke kun de færdige designs, som er afbilledet, f.eks. er der en del tidlige og kasserede skitser af Taun Taun, Jabba the Hutt, Rancor Monster og Gammorean Guards.

Kan man lide at se lidt om baggrunden for og tilblivelsen af tingene, er dette interessante bøger, men er man ligeglad med den slags, får man ikke meget ud af dem. De er dog ikke på niveau med "Art of.." bøgerne efter min mening, og ikke et must i bogreolen.

Senest Redigeret: 29-12-2009, 15:13:59 af HWR
Har 3 gange fået mit navn på officielt Star Wars merchandise
Collector of Danish SW merchandise (1977-1997) and vintage figures and variations.
Pessimisten ser kun skyerne. Optimisten ser slet ikke skyerne - han går på dem.
Stol ikke på plapreslangerne.