skywalker.dk

Dansk Star Wars fan forum

Nyheder: skywalker.dk endelig opgraderet

I ly af månen (landingsplads på Nar Shadda)

(Læst 4717 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Jonas

  • Gæst
Illuminate forsvinder ind blandt skyggerne fra de adskillige andre skibe, som passerer dets vej ned til Nar Shadda. Pico styrer skibet sikkert ned gennem atmosfæren og kan hurtigt skimte byerne fra cockpittet. De kraftige lys oplyser det meste af himlen foran ham. Han forberer sig på at gøre an til landing på den sædvanlige dockingbay, og sætter skibet på autopilot, mens han taster resten af kursen ind det sidste stykke vej. En blaster bliver puttet ned i hans bælte og smidt ind under jakken.

Tankerne strømmer pludselig gennem hovedet på ham, mens han roder med knapperne på panelet i cockpittet. De mange blinkende lys disorrienterer ham, mens han prøver på at tænke klart, i det orgie af farver som udspiller sig foran ham. Familie, der er intet som familie. Så skulle det lige være at få familie. Alle disse år hvor han har sørget for Mainé og hans egen mor. Hun har nu omstillet sig meget godt, hans kære gamle mor. Fra overdådig luksus i Theed, og til et inferno af kriminalitet og slum på denne planet. Et eller andet sted kan det også være lige fedt. Det er ikke et indtryk af luksus man får når man kommer til Nar Shadda, mildt sagt, men penge kan købe det meste, og de har ikke manglet noget i al deres tid der. Så længe Mainé ikke gør sig alt for meget opmærksom på sig selv, så lever de begge et forholdsvis anonymt liv på månen.
Kære moder, hun som har sagt at enhver burde kende sin plads. Gælder det også en adoptivdatter der har ladet sig stille tilfreds med et liv blandt mordere og gangstere? Enhver bør finde sin egen lykke. Enhver er sin egen lykkes smed.

Pico kommer til sig selv igen og fokuserer på landingen. Han får skibet ned stille og roligt, og lukker landingsrampen ned. Han tager sin comlink ned i lommen, og går udenfor og orienterer sig.
Senest Redigeret: 31-05-2008, 01:39:01 af Jonas

Jonas

  • Gæst
Pico indånder den beskidte luft som han er blevet så vant til på Nar Shadda. "Noget af det bedste ved Nar Shadda, er at mens alt andet forgår eller forandrer sig, så forbliver alt her altid det samme" tænker Pico ved sig selv. Han suger en sidste bid luft i sig, og går nærmere ståldøren, som står imellem ham og lagerrummet han vil have adgang til. Han betragter sine fine stærke hænder mens han trykker adgangskoden ind på panelet. Han havde håbet på at befinde sig i et lidt mildere klima, efter det lange ophold i rummet, men omstændighederne pådrog ham at tjekke til tingene på Nar Shadda endnu engang.

Døren åbner og Pico træder indenfor og kigger sig omkring, skønt han nogenlunde ved hvad han vil finde. Alt er som han har efterladt det. Støvet har vanen tro forsamlet sig i krogene, og alle hans metalbokse og kasser står stablet op ad væggene. "Ah. En fornøjelseshat!" siger Pico roligt til sig selv, med en barnlig tilfredshed i stemmen. Et svagt smil finder vej til hans læber. Han tager kasketten der ligger på skrivebordet i midten af rummet, børster den af, og tager den på hovedet. Det er hans gamle smugler hat som han har brugt hver eneste gang han har ting at ordne på Nar Shadda. "Så er jeg da vist ved at være godt forberedt". Han samler en lille metalboks op fra bordet, og tager den under armen inden han forlader lagerrummet igen, og begiver sig videre.

Han finder hurtigt sin vej til lejlighederne der ligger i området. Han giver sig god tid og venter på at elevatoren vil komme ned. Han skæver lidt rundt. Der er travlt som altid. Han har helt glemt at lægge mærke til de mange folk som går hastigt forbi ham.
Senest Redigeret: 31-05-2008, 01:39:16 af Jonas

Jonas

  • Gæst
Elevatoren stopper på 5 sal og Pico læner sig ud for at kigge, da dørene åbner op. En lang passage er oplyst af blå lamper, og der er 4 værelser i alt, med 2 placeret på hver sin side af gangen. Han træder udenfor og går ned ad gangen og hen til lejligheden. Koden tastes ind og døren glider til side.
Lejligheden er fint indrettet, lige efter Picos hoved, med gode råd fra hans kære moder. De har forsøgt at imitere deres gamle bolig tilbage på Naboo. Gamle antikke møbler pryder billedet.
Nogle tegninger og dokumenter ligger på det fine skrivebord. Pico samler dem op og lægger dem i sin medbragte metalboks. Han tager den under armen, og forsvinder ud af lejligheden og låser den igen. 3 tryk på en knap og Pico er atter nede på gaden.



thrawn

  • Storadmiral T
  • Senior Medlem af Jedi Rådet
  • *****
  • Indlæg: 5.795
  • Køn: Mand
  • The name's T btw
Idet Pico når ned på gaden, begynder en sagte bippen fra han comlink. Et opkald er på vej.

Jonas

  • Gæst
Pico forsvinder hurtigt væk fra menneskemængden nede på gaden og ind i en gyde. Han tager comlinken frem fra inden under jakken og aktiverer den.

thrawn

  • Storadmiral T
  • Senior Medlem af Jedi Rådet
  • *****
  • Indlæg: 5.795
  • Køn: Mand
  • The name's T btw
Luften over apparatet flimrer kort, men materiliserer sig snart til billedet af Storadmiral Doa San, leder af det galaktiske imperium. Han bukker kort hovedet i et anerkende nik. "Kaptajn Laminaré."

Jonas

  • Gæst
Pico tager sin smuglerkasket af, så det halvgrå hår der er bundet i en lille fin hestehale kommer til syne. Han virker overrasket over tidspunktet. Han bukker med hovedet hurtigt og høfligt og fremtræder pludselig slet ikke som den smuglertype, som han gav sig ud for tidligere. "Admiral Doa San! Hvilken fornøjelse!" siger han roligt og lavmælt.
Senest Redigeret: 04-06-2008, 20:11:33 af Jonas

thrawn

  • Storadmiral T
  • Senior Medlem af Jedi Rådet
  • *****
  • Indlæg: 5.795
  • Køn: Mand
  • The name's T btw
Doa nikker igen, og smiler kort.
"Kaptajn. Jeg ser at de er ankommet til... " Han drejer hovedet, og ser på noget uden for billedet, sandsyneligvis en computer eller lign. "Nar Shaddaa."

Jonas

  • Gæst
Pico nikker og fastholder grebet om den lille metalboks i sin ventre hånd. "Det er korrekt, Admiral Doa San! Imago Dei er i kredsløb om Nar Shadda i den grå sektor, forholdsvis anonymt, netop som vi taler" siger Pico med en behagelig ro i stemmen. Pico smiler. "Det er næsten som i gamle dage her" tilføjer han.

thrawn

  • Storadmiral T
  • Senior Medlem af Jedi Rådet
  • *****
  • Indlæg: 5.795
  • Køn: Mand
  • The name's T btw
Doa smiler tilbage. "Glimrende, glimrende."
"Hvordan er status på planeten? Jeg formoder ikke, at oprørerne har etableret nogen stærk tilværelse på planeten?"
Doa har så vidt han kan huske aldrig selv været på Nar Shaddaa, men planeten har længe haft et ry for, at være den største samling af kriminelle, og andre skumle typer.

Jonas

  • Gæst
"Mit skib holder sig godt nok altid i den grå zone, men det er udelukkende af sikkerhedsmæssige årsager. I al den tid vi har opereret på Nar Shadda, har der aldrig været problemer med oprørere af den store betydning. Det skyldes nok også de tætte kontakter og alliancer jeg har lavet med de før omtalte "skumle" typer, som min datter også har sørget for at vedligeholde kontakt med, og udveksle informationer med, vedrørende trafik omkring Nar Shadda. Ingen fortrolige oplysninger er dog givet til disse grupper. Senater, flåder og politik er afskaffet her på Nar Shadda, Admiral Doa San, og har altid været det. Penge er kilden til alt" siger Pico, og rømmer sin hals hurtigt efter sit lange oplæg.

thrawn

  • Storadmiral T
  • Senior Medlem af Jedi Rådet
  • *****
  • Indlæg: 5.795
  • Køn: Mand
  • The name's T btw
"Glimrende." Doa retter lidt på sig selv, og hans stemme skifter til en lidt mere formel tone.
"Jeg regner med, at de rapporterer til mig, når de vender tilbage til Bastion."

Jonas

  • Gæst
Pico ser eftertænksom ud, tøver lidt og nikker kort. "Vil De have noget med fra Nar Shadda, eller så De helst blot at jeg vendte tilbage til Bastionen her og nu? Vi har været herude et godt stykke tid efterhånden"

thrawn

  • Storadmiral T
  • Senior Medlem af Jedi Rådet
  • *****
  • Indlæg: 5.795
  • Køn: Mand
  • The name's T btw
Doa ryster eftertænksomt på hovedet. "Nej gør dem endelig færdig kaptajn."
Han gør tegn til at være ved at ende samtalen. "Vi snakkes ved når de vender tilbage."

Jonas

  • Gæst
Pico hilser farvel, bukker kort og slukker sin comlink. Han står et stykke tid efter og kigger ud ad passagen han var gået ind i, da han modtog opkaldet fra Doa. Han tager sin hat på igen og bevæger sig i retning af landingspladsen og lagerrummet. Han passerer alle de travle folkemængder og skyder mange genveje for at slippe for postyret.

Da han når frem til landingspladsen, kalder han Imago Dei over comlinken. "Dette er Kaptajn Laminaré. Jeg har afsluttet mine forretninger her på Nar Shadda. Forvent min ankomst snarest! Slut herfra!".
Pico går op ad landingsrampen på Illuminate og ind i skibet, sætter sig ved kontrolpanelet, og lukker rampen og gør klar til at lette. Illuminate begiver sig endnu en gang ud på færd, og forsvinder op blandt skyerne, indtil det til sidst forlader atmosfæren.