skywalker.dk

Dansk Star Wars fan forum

Nyheder: skywalker.dk endelig opgraderet

Bøger om merchandise (Collecting guides)

(Læst 8331 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

HWR

  • skywalker.dk administrator
  • Administrator
  • Medlem af Jedi Rådet
  • *****
  • Indlæg: 4.369
  • Køn: Mand
  • I'm not a Star Wars fan, I'm a Star Wars collector
Der er flere brugere, der har efterspurgt bøger om Star Wars merchandishe, specielt legetøjet. Jeg vil her nævne nogle af de mere interessante bøger, der er udkommet om Star Wars legetøjet. De er alle på engelsk, og der findes ingen bøger om emnet på dansk.

-------------------------

Titel: From Concept to Screen to Collectible
Forfatter: Stephen J Sansweet
Forlag: Chronicle Books
Udgivelses år: 1992
Format: 24,5 * 25,5 cm (hardcover og softcover)
Sidetal: 132
Genre: non fiction

Steve Sansweet er en guru indenfor samlerkredse, og nu hvor han er ansat i LFL koncernen, er hans muligheder ret store for at udvide sin i forvejen impornerende samling. Bogen giver ført en beskrivelse af tilblivelsen af Star Wars og går senere over til at beskrive tilblivelsen af merchandise samt eksempler på forskelligt merchandise. Legetøjet bliver grundigt beskrevet, og figurer som rocket firering Boba Fett og blue Snaggletooth bliver omtalt og årsangen til ændringerne beskrives også. En skæg ting ved denne bog er, at den indeholder nogle spøjse anekdoter om Star Wars. Alt i alt en ganske god bog, men hvis det er et katalog man går efter, kan denne bog ikke anbefales.

-------------------------

Titel: The Action Figure Archive
Forfatter: Stephen J Sansweet  
Forlag: Chronicle Books
Udgivelses år: 1997
Format: 29,7 * 23,5 cm (softcover)
Sidetal: 184
Genre: collecting guide

Denne bog er en beskrivelse af vintage legetøjet og det nye legetøj, der var udkommet op til dens udgivelse i 1997. Bogen er i stort format og med rigtigt mange fine billeder, både fra filmene og af legetøjet. Kan bestemt anbefales, hvis man er interesseret i et "katalog" over legetøjet. Men da den er helt fra 1997, er den jo klart forældet, en anden lidt negativ ting er at den kun beskriver de større mere kendte variationer, og slet ikke kommer ind på "foreign to US" (Takara, Lili-Ledy, TopToys, Glasslite, Tolltoys) figurer. En anden ting, som trækker væsentligt ned er, at nogle vintage figurer er afbilledet med forkerte våben (f.eks. er der byttet om på pistolerne til B-Wing Pilot og A-Wing Pilot og Lando General har en forkert farve pistol).

-------------------------

Titel: Star Wars Vintage Action Figures
Forfatter: John Kellerman
Forlag: Frontbacks Books
Udgivelses år: 2003
Format: 31,2 * 23,6 cm (hardcover)
Sidetal: 259
Genre: collecting guide

Denne bog er noget af en lækkerbidsken, stort format og solid indbinding. Bogen henvender sig klart til samlere, med focus på de forskellige variationer af figurer på kort, hvorimod den ikke gør meget ud af løse variationer. Desuden er der en god beskrivelse af forskellige store diplays, three packs og andre figur relaterede ting og sager. Der er tillige nogle store matrixer, hvor aller figurer og kort er oplistet, hvor man kan se hvilke figurer, som eksisterer på hvilket kort (inklusiv de større variationer af figur eller kort) samt en matrix med priser på de forskellige figurer.

Bogen kan klart anbefales, og selvom jeg ikke samler på carded figurer holder jeg meget af mit signerede eksemplar og har brugt ewn del timer på at læse i den. Bogen er forlængst udsolgt og er i sig selv meget eftertragtet blandt samlere i dag. Det er tvivlsomt, om der kommer et nyt oplag, da forfatteren selv stod for udgivelsen og han har desværre fået et slagtilfælde for et års tid siden, men er heldigvis i bedring.

-------------------------

Titel: Irwin Toys: The Canadian Star Wars Connection
Forfatter: James T. McCallum
Forlag. CG Publishing Ltd.
Udgivelses år: 2000
Format:  27,5 * 20,8 cm (softcover)
Sidetal: 120
Genre: collecting guide

Bog om Star Wars merchandise, der udkom i Canada med gode billeder og en udemærket beskrivelse. Man skal dog bestemt være samler, for at finde denne bog interessant. Jeg købte den mest fordi jeg "kender" forfatteren inde fra Rebel Scum.

-------------------------

Titel: Official Price Guide to Star Wars Memorabilia
Forfatter: Jeremy Beckett
Forlag: House of Collectibles
Udgivelses år: 2005
Format: 23,0 * 15,5 cm (softcover)
Sidetal: 370
Genre: collecting guide

Titlen er misvisende, da dette på ingen måde er et priskatalog. Det er derimod en tyk bog med masser af lærerig tekst, der udførligt tager læseren med på rejse gennem forskellige sektioner inden for merchandise (figurer, trading cards, tegneserier osv.), men den indeholder også en prisliste på de forskellige ting. På hver sektion har der været en medforfatter, som er "ekspert" inden for det bestemte område, og det er også denne "ekspert", der har fastsat priserne. Priserne på figurer, er dog alt for lave, og jeg har skam skrevet med Dave Myatt (figur-eksperten) om det. Desuden omhandler den også hvordan man bedst muligt beskytter sin samling og hvordan man kan forebygge mod skader, samt hvor dan man nænsomt kan restaurere eventuellt skader. Alt i alt er dette en fremragende bog, som specielt nye samlere kan lære meget af. En god ting ved den er, at forfatterne selv er Star Wars fans og samlere - faktisk er de en del af ledelsen på Rebel Scum forummet, da flere af dem er admins derinde.

-------------------------

Titel: Tomart's Price Guide to Worldwide Star Wars Collectibles
Forfatter: Stephen J Sansweet & T. N. Tumbusch
Forlag: Tomart
Udgivelses år: 1994
Format: softcover
genre: collecting guide

Dette er så et katalog over stortset alt det Star Wars merchandise, der var udkommet op til 1994, alt lige fra soveposer over legetøj, til møbler og videre til morgenmadskasser. Da bogen er 12 år gammel, er den selvfølgelig langt fra up-to-date, og priserne kan man ikke regne med.

Titel: Tomart's Price Guide to Worldwide Star Wars Collectibles
Forfatter: Stephen J Sansweet & T. N. Tumbusch
Forlag: Tomart
Udgivelses år: 1997
Format: softcover
Sidetal: 256
Genre: collecting guide

Dette er en revideret udgve af ovenstående, der er selvfølgelig tilføjet nye ting og priserne er revideret men er stadig out-of-date.

Titel: Tomart's Price Guide to Worldwide Star Wars Collectibles
Forfatter: Stephen J Sansweet & T. N. Tumbusch
Forlag: Tomart
Udgivelses år: 1997
Format: 28,5 * 22,3 (lærreds-indbundet, limited ed.)
Sidetal: 256 + 40
Genre: collecting guide

Bogen findes også i en lærredsindbundet udgave der kom i en flot boks/ hylster, hvor der så er et billede af forsiden fra den almindelige udgave. Udover at være langt mere ekslusivt indbundet, er denne udgave også længere end den almindelege, idet den indeholder et afsnit på 40 sider om prototyper. Limited edtion udgaven er idag ved at være temmelig sjælden og eftertragtet.

-------------------------

Titel: From Meccano to Trilogo
Forfatter: Stéphane Faucourt  
Forlag: "intet forlag"
Udgivelses år: 2006
Format: 29,8 * 21,2 cm (softcover)
Sidetal: 144
Genre: collecting guide

Denne bog omhandler vintage legetøj udgivet af Kenner's franske division Meccano samt vintage europæisk legetøj. Bogen har en fin kombination af tekst og billeder med masser af interessant viden om figurer, rumskibe, playsets osv, som blev udgivet i Europa. Bogen fokusrer meget på uåbnet legetøj, da indpakningen ofte er den største forskel på de ting, der blev solgt henholdsvis i Europa og USA. Som man kan regne ud, er bogen mest interessant for samlere, men selvom jeg ikke samler på uåbnet legetøj synes jeg stadig det er en fed bog. Første oplag, som kun var på 350 eksemplarer, er alle hånd-nummererede og forsynet med et blåt Meccano stempel (behøver vel ikke sige mit eksemplar er et af disse, som tillige er signeret af Stéphane).

-------------------------

Titel: Gus and Duncan’s Comprehensive Guide to Star Wars Collectibles.
Forfattere: Gus Lopez & Duncan Jenkins
Udgivelses år: 2008
Format: 28,5 * 22,3 cm (hardcover)
Sidetal: 984
Genre: collecting guide


Gus Lopez er jo en af verdens mest kendte samlere og Duncan Jenkins har en af verdens største samlinger, men har indtil for få år siden været forholdsvis anonym. Det er dog ingen tvivl om, at det er to meget kompetente herrer, som har skrevet denne mastodont af en samler guide.

Bogen er delt op i 56 hovedafsnit, som hver er et samlerområde, f.eks. legetøj, bøger, tøj, mad produkter eller ure. Hver afsnit er så delt op i en række underafsnit, f.eks. er legetøj delt op på figurer, vehicles, playsets, plush, pre-school osv. Alt i alt oplistes og prisfastsættes over 50.000 forskellige stykker Star Wars merchandise. Der er billeder af rigtigt mange af tingene, men da bogen oplister så mange ting, er billederne desværre kun tumbnails, men de giver én en idé om, hvordan den pågældende ting ser ud. Derefter kan man selv foretage yderlige research på nettet eller i andre bøger om Star Wars merchandise med større billeder.

Ønsker man at uddybe sin viden om et specifikt område f.eks. figurer på kort eller tegneserier, er dette ikke bogen man skal gå efter, det er kun en liste over hvad der findes og en estimeret værdi heraf. Selvom der er rigtigt mange ting med, mangler der noget, f.eks. bliver  kun få variationer af løse figurer nævnt, hvilket er en fejl, da der  kan være stor forskel på prisen alt efter hvilken variation, det drejer sig om. Dette har jeg da også nævnt overfor Gus og Duncan, og de ville da overveje at tage mere med i næste udgave. Jeg har jo konstrueret et skema over variationer, som er at finde på Gus’ hjemmeside, som de naturligvis er velkomne til at anvende som de vil. Ligeledes nåede Celebration Europe mønterne ikke at komme med, så man kan ikke finde ”min” mønt i bogen.

Bagest i bogen er en lang liste over samlere, som har bidraget med et eller andet til The Star Wars Archive (Gus’ hjemmeside) og dermed indirekte til bogen. Da jeg ikke havde bidraget med noget til den på daværende tidspunkt (udover variations skemaet), er mit navn ikke på listen, men Kim Zoll er nævnt.

-------------------------

Forfatter: Simon Beecroft (consultant: Jeremy Beckett)
Titel: LEGO Star Wars The Visual Dictionary
Forlag: DK
Udgivelsesår: 2009
Format: 30,7 * 25,8 cm (hardcover)
Sidetal: 96
Genre: collecting guide

Som navnet antyder, omhandler denne bog Star Wars LEGO. Bogen er delt op i fire kapitler (Movie Saga, The Clone Wars, Specialist sets og Beyond the Brick). Bogen statarter med en introduktion, hvor de forskellige set er oplistet efter produktionsår, hvilket giver læseren et godt overblik over, hvad der fremstillet.

Første kapitel er delt op på karakter, gruppe eller tilhørsforhold. Det samme er tilfældet med kapitel to, som dog er ret kort, da der ikke er fremstillet så meget fra Clone Wars endnu. Kapitel 3 omhandler de lidt mere specielle ting, som ikke kan anvendes sammen med basissættene, det er Mini Sets, Technics og Ultimate Collector Sets. Sidstenævnte indeholder nogle af de største modeller, som LEGO nogensinde har produceret, bl.a den 94 cm lange Imperial Star Destroyer og Death Star II på 63, 5 * 48 cm, med hele 3441 klodser. Største model er dog ikke fra Ultimate Collector Set, men er et Star Wars poduct, det er selvfølgelig Millenium Falcon fra  2007, som består af ikke mindre end 5195 klodser, er 84 cm lang, 56 cm bred og 21 cm høj og har en samlermanual på 311 sider.

I kapitel 4 går vi så bag om produktionen. Først er dog et billede af alle de Star Wars LEGO figurer, som er produceret. Derefter følger lidt om design af LEGO Star Wars efterfulgt af et assnitt om merchandising (nøgleringe, magnmeter, videospil, kuglepenne og ure). Derefter et meget intreressant afsnit, som hedder Community og omhandler fanmade ting, såsom en Rebublic Star Destroyer på 2.4 meter og 68 kg, bestående af ca 35.000 klodser, en Hansolo Carbonite på 1.7 meter og et imponerende diorama af Mos Eisley, som består af ca 200.000 klodser. Et interessant faktum, som omtales er, at i flere LEGO set fra 2007 kunne man finde en guldfarvet C-3PO LEGO figur, disse er dog forholdsvis sjældne. Endnu mere sjælden er en C-3PO figur af massiv 14 karat guld, støbt i design som en LEGO figur.    

Når man ser bogen virken den væsentligt tykkere end sine 96 sider, hvilket skyldes, at der er en LEGO figur, støbt ind i coveret, hvorfor det nødvendigvis er ret tykt. Det drejer sig om en Luke Skywalker i cermonial outfit (den gule jakke, fra slutningen af ANH), som ikke er udkommet på anden måde end med denne bog. Figuren er indsat i et plastik-blister, så man kan fjeren den uden at beskadige bogen, jeg har dog ikke planer om, at fjerne den fra mit eksemplar.

-------------------------

Forfatter: Stephen J Sansweet
Titel: 1.000 Collectebles Memorabila and Stories From a Galaxy Far, Far Away
Forlag: Abrams
Udgivelses år: 2009
Format: 23,3 * 19,6 cm (softcover)
Sidetal: 568
genre: collecting guide / non fiction

Dette er en bog med billeder og beskrivelser af nogle af de mest cool, obscure, mærkværdige og sjældne eksempler på Star Wars merchandise. Der er medtaget alverdens ting og sager, fra legetøj over statuer og madprodukter til motorcykel udstyr og sågar fan producerede ting. Mange af tingene vidste jeg godt eksisterede, men der er også medtaget mange ting, som jeg ikke kendte til i forvejen. Hele herligheden er krydret med anekdoter og historier fra Steven Sansweet's eget liv som samler, f.eks. en gang hvor han sagde nej tak til en Vlix på kort.

Denne bog kan bestemt anbefales, også selvom man ikke er samler. Selv samler jeg kun på løse vintage figuer og variationer og vintage dansk Star Wars merchandise, og dette er der ikke meget af i bgen, og jeg er derfor ikke interesseret i at eje ret mange af ting, som er medtaget. Det afholder mig dog ikke fra at holde af denne bog og bruger timer på at læse / kigge i den. Det er virkelig interessant og morsomt at se, hvor meget Star Wars har kastet af sig og hovr mange mærkværdige ting man kan få med Star Wars.

--------------------------

Titel: The Ultimate Action Figure Collection
Forfatter: Stephen J Sansweet
Forlag: Chronicle Books (USA) / Titan Books (UH)
Udgivelses år: 2012
Format: 29,8 * 23,7 cm (softcover)
Sidetal: 352
Genre: collecting guide

Dette er en opdateret udgave af Steve's tidligere figur guide, og der er sket rigtig meget i de mellemliggende 15 år. Med 6 nye film, er der selvfølgelig kommet et utal af nye figurer, hvilket sidetallet bevidner om. Modsat den gamle bog, som medtog creatures, vehicles og playsets foruden figurer, omhandler denne bog kun figurer. Igen er beskrivelse af variationer meget begrænset og kun de største variationer nævnes, specielt savner jeg beskrivelse af variationer fra Kenner's licensees, hvor kun en nævnes (den mexikanske vintage Bib Fortuna med burgundy cape). Til gengæld er samtlige figurer, som er produceret til udgivelsesdatoen medtaget, og selvom jeg ikke samler på modern figurer (modern er fra 1995 og frem, selvom 1995 er ved at være længe siden), er bogen interessant om ikke for andet, så for at se hvor stort, nærmest obskurt det er blevet. F.eks. er praktisk talt samtlige figurer fra cantinaen produceret, selvom nogle har under et sekunds skærmtid, og alle karakterer, som har replikker skulle efter sigende eksistere som figur. Hovedpersonerne er kommet i et utal af forskellige udgaver, f.eks. eksisterer der 29 forskellige Yoda figurer (foruden variationer), 42 forskellige R2-D2 (foruden variationer) og ikke mindre end 90 forskellige Luke Skywalker figurer (igen foruden variationer), af disse er de 7 vintage (hvor der faktisk findes en del variationer, men mere om disse når jeg får skrevet min vintage figur guide til forummet). Alt i alt en interessant bog, der lever op til sit navn.

-------------------------

Titel: The Ultimate Guiode to Vintage Star Wars Action Figures 1977-1985
Forfatter: Mark Bellomo
Forlag: Krause Publications
Udgivelses år: 2014
Format: 27,5 * 21,1 cm (softcover)
Sidetal: 271
Genre: collecting guide

Dette var en bog, hvis udgivelse (december 2014), jeg så meget frem til sidste år. Endelig en bog om loose vintage figurer, som er det jeg samler på. Vi har jo flere bøger om figurer generelt og en del om figurer på kort, såsom ovenstående John Kellerman bog og Stephanés bog om franske og europæiske figurer, men dett var første bog med fokus på løse vintage figurer. Jeg forventede, da det er en bog med fokus på vintage og kun vintage, at den ville medtage en del variationer, hvilket desværre ikke er tilfældet. Igen medtages kun større variationer, omend væsentligt flere end i Steve's bøger, men de nævnes kun kort og kun Kenner variationer omtales, dog igen med undtagelse af den mexikanske Bib Fortuna med burgundy cape. Der er dog visse fejl i variations beskrivelserne, eller de er formuleret, så de kan misforstås, hvilket trækker lidt ned. Der er tillige en prisguide, som er lige så uanvendelig, som 95% andre prisguides, f.eks. er en Ben Kenobi med dt lightsaber sat til uds 325 - 375, hvor der jo skulle et 0 bagved, da det vist er mange år siden man har kunnet finde denne variation til under usd 3.000. Der er udførlig beskrivelse af de forskellige figurer, eller rettere karakterer, fra en in-universe synsvinkel, hvilket vel kan være fint nok, men det er bare ikke det man forventer af en figur guide og hører vel heller ikke hjemme i en sådan. Mange samlere er ligeglade med karakterernes baggrundshistorie, og ville hellere have en beskrivelse af de faktiske figurer. Efter figurerne beskrives creatures, vehicles og playsets, hvilket er helt fint, da disse passer naturligt ind og hører sammen med figurerne. Havde som sagt gerne set lidt mere fokus på figurer og variationer og mindre på karakter beskrivelser, men trods dette og trods småfejl og en ubrugelig prisguide, er dette bestemt en hæderligt bog om figurer, som enhver vintage samler bør anskaffe sig.

Nu jeg tænker over det, er det egentligt lidt skræmmende, at jeg kan finde fejl i figurbøger, og dermed har en mindst lige så stor viden, som den pågældende forfatter, men nu har jeg jo også fokuseret på løse variationer siden før 2000, og så er jeg ikke engang den herhjemme, som ved mest om løse variationer. En af mine gode samler venner, som hedder Kenneth er nok den, som ved næstmest i verden om dem, kun overgået af en tysker ved navn Wolff. Og ja, jeg har prøvet at overtale Wolff til at skrive en bog om variationer, men det vil blive en kæmpe arbejde, hvis man både skal have synlige forskelle og de forskellige coo (fremstillings land) med, specielt da coo fra samme land findes i mange forskellige størrelser, fonte og placering på figuren. Dette skal så sammenholdes med støbe og male forskelle samt med forskelle i figurens udstyr.
Senest Redigeret: 12-01-2015, 23:05:10 af HWR
Har 3 gange fået mit navn på officielt Star Wars merchandise
Collector of Danish SW merchandise (1977-1997) and vintage figures and variations.
Pessimisten ser kun skyerne. Optimisten ser slet ikke skyerne - han går på dem.
Stol ikke på plapreslangerne.

HWR

  • skywalker.dk administrator
  • Administrator
  • Medlem af Jedi Rådet
  • *****
  • Indlæg: 4.369
  • Køn: Mand
  • I'm not a Star Wars fan, I'm a Star Wars collector
Så er der en ny bog om vintage figurer på trapperne, med forventet udgivelse i oktober.

Den hedder From Meccano to Trilogo og er skrevet af en franskmand ved navn Stephane Faucourt. Dens fokus er på franske og europæriske variationer af vintage figurer, så som:

- All French Meccano carded figures, from Star Wars to Jedi line,
- All Trilogo carded figures including many variants
- Meccano to Trilogo vehicles & playsets, including box variations & instruction sheets
- All Meccano Retailer Catalogs from the Star Wars era,
- All Meccano In-Pack catalogs, from Star Wars to Trilogo,
- An extensive view of the Ads, Sweepstakes and other documents from vintage publications,
- Detailed packaging / toys matrix

Det lyder jo spændende, og jeg har allerede forudbestilt (og betalt for) et signeret eksemplar.
 
Har 3 gange fået mit navn på officielt Star Wars merchandise
Collector of Danish SW merchandise (1977-1997) and vintage figures and variations.
Pessimisten ser kun skyerne. Optimisten ser slet ikke skyerne - han går på dem.
Stol ikke på plapreslangerne.

HWR

  • skywalker.dk administrator
  • Administrator
  • Medlem af Jedi Rådet
  • *****
  • Indlæg: 4.369
  • Køn: Mand
  • I'm not a Star Wars fan, I'm a Star Wars collector
Så modtog jeg ovennævnte bog med posten idag, sendt direkte fra forfatteren.

Han har i første oplag fået den trykt i 350 eksemplarer, der alle bliver nummereret med håndkraft (min er nr. 079) og forsynet med et specielt stempel. Derudover har jeg valgt at få mit eksemplar signeret af forfatteren.  8-)

Jeg har kun haft tid til at skimme den igennem, men den ser rigtig god ud, og der ligger helt sikkert mange underholdende timers læsning i den.

Har 3 gange fået mit navn på officielt Star Wars merchandise
Collector of Danish SW merchandise (1977-1997) and vintage figures and variations.
Pessimisten ser kun skyerne. Optimisten ser slet ikke skyerne - han går på dem.
Stol ikke på plapreslangerne.

Hans Ole

  • nerf- and border collie herder
  • Jedi Ridder
  • ***
  • Indlæg: 912
  • Køn: Mand
  • There is another Skywalker!
Iøjeblikket har jeg to bøger:

1) Star Wars Vintage Action Figures af John Kellerman. Den beskriver Wulff jo og jeg kan kun give ham ret det er en rigtig god bog.

2) Star heroes collector 2006. Er en tysk produceret (bogen er både på engelsk og tysk) bog med prisliste over ALLE figurer og tilbehør. Hmm det er ihvertfald hvad forfatteren mener for der mangler en del. Blandt andet variationer og en del revenge of the sith. Desuden er priserne nok ikke de mest realistiske f.eks. er en carded Glasslight Darth Vader prissat til 65 dollar, hvilket jeg mener er for billigt, det kan Wullf nok bedre vuderer.  Men alt i alt er bogen et godt opslagsværk.
Se evt denne ebay auktion: http://cgi.ebay.de/Star-Heroes-Collector-Katalog-2006_W0QQitemZ290043350337QQihZ019QQcategoryZ2475QQrdZ1QQssPageNameZWD1VQQcmdZViewItem


HWR

  • skywalker.dk administrator
  • Administrator
  • Medlem af Jedi Rådet
  • *****
  • Indlæg: 4.369
  • Køn: Mand
  • I'm not a Star Wars fan, I'm a Star Wars collector
Har opdateret første post i indlæget og tilføjet endnu to bøger. Flere collecting guides vil blive tilføjet løbende.
Senest Redigeret: 28-12-2009, 16:49:58 af HWR
Har 3 gange fået mit navn på officielt Star Wars merchandise
Collector of Danish SW merchandise (1977-1997) and vintage figures and variations.
Pessimisten ser kun skyerne. Optimisten ser slet ikke skyerne - han går på dem.
Stol ikke på plapreslangerne.

HWR

  • skywalker.dk administrator
  • Administrator
  • Medlem af Jedi Rådet
  • *****
  • Indlæg: 4.369
  • Køn: Mand
  • I'm not a Star Wars fan, I'm a Star Wars collector
Endnu en opdatering af post zero med nye anmeldelser.
Har 3 gange fået mit navn på officielt Star Wars merchandise
Collector of Danish SW merchandise (1977-1997) and vintage figures and variations.
Pessimisten ser kun skyerne. Optimisten ser slet ikke skyerne - han går på dem.
Stol ikke på plapreslangerne.

HWR

  • skywalker.dk administrator
  • Administrator
  • Medlem af Jedi Rådet
  • *****
  • Indlæg: 4.369
  • Køn: Mand
  • I'm not a Star Wars fan, I'm a Star Wars collector
Ser ud til, at der er en opdateret udgave på vej af John Kellerman's fremragende bog om figurer. Førsteudgaven blev ret hurtigt udsolgt, og er idag i sig selv et eftertragtet samlerobjekt, som sælges brugt til langt over nyprisen. Glæder mig meget til den udvidede udgave, som forventes til salg i løbet af foråret.
Har 3 gange fået mit navn på officielt Star Wars merchandise
Collector of Danish SW merchandise (1977-1997) and vintage figures and variations.
Pessimisten ser kun skyerne. Optimisten ser slet ikke skyerne - han går på dem.
Stol ikke på plapreslangerne.

HWR

  • skywalker.dk administrator
  • Administrator
  • Medlem af Jedi Rådet
  • *****
  • Indlæg: 4.369
  • Køn: Mand
  • I'm not a Star Wars fan, I'm a Star Wars collector
Genopliver lige dette emne med et par anmeldelser mere, da jeg i december sidste år har fået to nye samlerbøger, en i julegave og en jeg selv købte.

Læs anmeldelserne i første post i denne tråd.
Senest Redigeret: 12-01-2015, 23:07:03 af HWR
Har 3 gange fået mit navn på officielt Star Wars merchandise
Collector of Danish SW merchandise (1977-1997) and vintage figures and variations.
Pessimisten ser kun skyerne. Optimisten ser slet ikke skyerne - han går på dem.
Stol ikke på plapreslangerne.

Hans Ole

  • nerf- and border collie herder
  • Jedi Ridder
  • ***
  • Indlæg: 912
  • Køn: Mand
  • There is another Skywalker!
men hvorfor købe bøger når man kan finde fede artikler og opslagsværker på nettet

f.eks.
http://www.fantastik.dk/artikel_starwarsfigurer.shtml    :mrgreen:

og

http://theswca.com/

HWR

  • skywalker.dk administrator
  • Administrator
  • Medlem af Jedi Rådet
  • *****
  • Indlæg: 4.369
  • Køn: Mand
  • I'm not a Star Wars fan, I'm a Star Wars collector
He he.

Jeg kan nu godt lide at læse om figurerne i en fysisk bog, og så samler jeg også lidt på bøger om legetøjet (specielt vintage). Bogen om prototyper er også rigtig god, den og Stephané's nye bog om franske vintage ting må jeg lige have abnmeldt ved lejligghed.

Min gamle artikel på Fantastik og mit chart på The Archive trænger også til kraftige opdateringer, specielt artiklen, hvor jeg jo kun omtaler Kenner variationer og ikke Takara, Lili-Ledy, ToopToys, Glasslite, Toltoys osv, og heller ikke omtaler betydningen af coo (coutntry of origin) stempler i forhold til prisen. F.eks koster en "Hong Kong" eller "Made in Taiwan" Darth Vader jo $20 - $25 medens en "Taiwan" Darth Vader jo let koster $200 - $300.
Har 3 gange fået mit navn på officielt Star Wars merchandise
Collector of Danish SW merchandise (1977-1997) and vintage figures and variations.
Pessimisten ser kun skyerne. Optimisten ser slet ikke skyerne - han går på dem.
Stol ikke på plapreslangerne.