skywalker.dk

Dansk Star Wars fan forum

Nyheder: skywalker.dk endelig opgraderet

boganmeldelser (--inderholder SPOILERS!--)

(Læst 9077 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

The Dark Lord Of The Sith

  • Jedi Mester
  • ****
  • *
  • Indlæg: 1.291
  • Køn: Mand
[Dette er en god ide, så jeg har besluttet mig for at konvertere tråden til et opslag. Da dette er en boganmeldelsestråd, må der ikke foregå diskussion af nogen form herinde. Indlæg, der ikke er anmeldelser vil blive slettet uden varsel. Der skal også helst være kød på anmeldelserne -Wook]

Det her er en boganmeldelses tråd.
her kan man fortælle sine meninger om forskellige (sw) bøger og tegneserier.

Liste over anmeldelser i denne tråd
Labyrinth of Evil
General Grievous (Tegneserie)
Darth Maul: Shadow Hunter
Young Jedi Knights 1-6
X-wing 1: Rogue Squadron
X-wing 2: Wedge's Gamble
X-wing 3: The Krytos Trap
X-wing 4: The Bacta War
X-wing 5: Wraith Squadron
X-wing 6: Iron Fist
X-wing 7: Solo Command
Han Solo: The Paradise Snare
New Jedi Order 1: Vector Prime
Republic Commando: Hard Contact
____________________________________________________________
Jeg lægger ud med en anmeldelse af Labyrinth of evil

Labyrinth of evil

Labyrinth of Evil er skrevet af James Luceno, der efterhånden er noget af en veteran indenfor Star Wars-litteratur. Han står bag bøgerne: Cloak of Deception, Darth Maul: Saboteur, Agents of Chaos I & II og The Unifying Force.

Labyrinth of Evil foregår i slutningen af Klonkrigene. Den begynder ca. 3 måneder før Episode III, og slutningen af bogen leder lige ind til begyndelsen af ROTS.
bogen findes både som hardcover og paperback.

Bogen er både god og spændende. Der er dog nogle få uoverensstemmelser med de sidste nye afsnit af Clone Wars-miniserien. F.eks. er antallet af Jedi der bliver sendt ud for at beskytte Palpatine og hele kidnapnings-processen anderledes.

I et forsøg på at fange Handelsføderationens Vicekonge, Nute Gunray, er Obi-Wan Kenobi og Anakin Skywalker blevet sendt til Neimodianernes hjemplanet, Cato Nemodia. Det lykkes for Gunray at slippe væk, men Obi-Wan og Anakin finder Nute Gunrays holonetprojektor på planeten. I denne projektor finder beskeder der er mere end 10 år gamle, og som bekræfter eksistensen af Sith-fyrsten Darth Sidious. Efter at have rapporteret til Jedirådet, bliver de sendt ud i galaksen for at opspore Darth Sidious. Det viser sig dog hurtigt, at dette ikke skal blive let, da Sidious gør alt hvad der står i hans magt for at sløre sit spor. Og måske passer de to Jediers mission bedre ind i fyrstens planer, end de regner med…
Samtidig, på Coruscant, har Kansler Palpatine sendt størstedelen af de klonsoldater der beskytter hovedstadsplaneten af sted til de endelige kampe i yderområderne. Hverken Jedirådet eller en gruppe senatorer, under ledelse af Bail Organa og Padme Amidala, er dog tilfredse med denne beslutning. Er Coruscant så sikker som Palpatine påstår?

Labyrinth of Evil er en meget god bog, og jeg anbefaler jer alle sammen at læse den.

Jeg giver Labyrinth of Evil 5 Dødsstjerner ud af 5 mulige.
Senest Redigeret: 28-06-2009, 11:42:14 af Leia Skywalker

The Dark Lord Of The Sith

  • Jedi Mester
  • ****
  • *
  • Indlæg: 1.291
  • Køn: Mand
General Grievous

general grievous er en tegne serie på fire blade. den er også samlet i en tradepaperback
den foregår to år efter AOTC

under en mission på planeten Vandos bliver jedimesteren T'chooka D'oon dræbt af general Grievous. Hans padawan Flynn Kybo vil tage hævn, og sammen med to andre jedier rejser han afsted for at dræbe General Grievous.

General grievous er ikke specielt spændende og tegningerne er dårlige i forhold til andre sw serier som fx. republic og empire.
jeg kan ikke anbefale jer at læse serien.

jeg giver general Grievous 1½ dødsstjerne ud af 5 mulige

The Dark Lord Of The Sith

  • Jedi Mester
  • ****
  • *
  • Indlæg: 1.291
  • Køn: Mand
Darth Maul: Shadow Hunter

Bogen er skrevet af Michael Reaves, der også har skrevet Clone Wars- novellerne MedStar I: Battle Surgeons og Medstar II: Healer. Michael Reaves er desuden en af forfatterne til den kommende Coruscant Nights trilogi

Shadow Hunter foregår nogle få måneder før Handelsføderationens angreb på Naboo. Vicekongen af Handelsføderationen Nute Gunray og Sith-fyrsten Darth Sidious har problemer. Et højtstående medlem af handelsføderationen, Hath Moncar, er forsvundet. Nute Gunray har imidlertid ikke fortalt Darth Sidious om Moncars forsvinden, men Sidious har gennemskuet Gunrays løgne. Darth Sidious frygter, at Moncar har fået kolde fødder i sidste øjeblik og vil lække oplysninger om den forestående invasion af Naboo.

Handelsføderationen sender dusørjægeren Mawhi Linn til Coruscant for at lede efter Moncar, mens Sidious sender sin lærling Darth Maul afsted. Mawhi Linn dræber Hath Moncar, og Darth Maul dræber Mawhi Linn. Men det lykkes for en mand ved navn Lorn Pavan og hans protocol droid at stjæle en holocron med oplysninger om invasionen af Naboo.
For at gøre en lang historie kort, handler resten af bogen om, hvordan Pavan, hans droide og jedi-lærlingen Darsha Assant (som Lorn Pavan møder senere i bogen) forsøger at nå jedi-templet for at aflevere holocronen til jedierne, mens Darth Maul forsøger at stoppe dem.

Darth Maul: Shadow Hunter er en god bog. Den er spændende, da vi bl.a. hører om Darth Mauls oplæring, forberedelserne til invasionen af Naboo, og hvordan en helt almindelig mand kan være en udfordring for en Sith. En ”fejl” ved bogen er dog, at den godt kan virke en smule langtrukket. Det meste af bogen går med, at Lorn Pavan, hans droide og jedilærlingen Darsha skal nå jedi-templet.

Bogen er måske ikke synderligt relevant for Star Wars sagaen som sådan, men den er alligevel værd at læse på grund af dens rimeligt høje underholdningsniveau.

Jeg kan anbefale alle SW fans at læse den.

Jeg giver bogen 3½ dødsstjerner ud af 5 mulige.


Forsiden til Darth Maul: Shadow Hunter
Senest Redigeret: 23-10-2006, 21:35:31 af The Dark Lord Of The Sith

The Dark Lord Of The Sith

  • Jedi Mester
  • ****
  • *
  • Indlæg: 1.291
  • Køn: Mand
Young jedi knights 1-6

Young Jedi Knights bøgerne handler om hvordan Han Solos og Prinsesse Leias børn, Jacen og Jaina Solo, bliver oplært som jedier. Der er 14 bøger i serien, og her er en anmeldelse af de første seks.

YJK bøgerne er også samlet i to bøger: 1-3 ”jedi shadow” og 4-6 ”jedi sunrise”.

Bøgerne er skrevet af Kevin J. Anderson der også er manden bag bl.a. ”jedi academy” trilogien (jedi search, dark apprentice og champions of the force) og Darksaber. K. J. Anderson har skrevet bøgerne sammen med Rebecca Moesta. De første fire af bøgerne er udgivet på dansk, men de to andre findes kun på engelsk.

Bøgerne er ikke særlig lange i forhold til andre Star Wars bøger, og tager derfor ikke så lang tid at læse.

Bøgerne er meget spændende, vi hører om hvordan oplæringen på jedi templet foregår og om hvordan imperiet vender tilbage.
Young jedi knights bøgerne er relevant for sagaen da vi hører om at imperiet stadig ikke er helt slået, selvom imperiet og den nye republik indgik en fredaftale i ”a vision of the future” af Timothy Zahn.

Young jedi knights bøgerne foregår 23-24 år efter slaget om Yavin (ødelæggelsen af den første dødsstjerne)

Nr. 1 Heirs of the force

Jacen og Jaina har været på jedi akademiet på Yavin 4 i nogle uger. De er blevet venner med jedi-lærlingen Tenel Ka fra Dathomir. En dag bliver Chewbaccas nevø Lowbacca optaget på akademiet. Lowbacca eller Lowie, som han bliver kaldt af sine venner, har en lille oversættelsesdroide ved navn Em-Teedee så de andre jedi-lærlinge kan forstå hvad han siger. Lowbacca får en T-24 skyhopper af sin onkel. Da jedi-lærlingerne prøver flyet finder de vraget af en TIE-fighter fra den første dødsstjerne. De begynder at reparere fighteren. Men piloten af flyet lever stadig, og holder øje med dem...



Nr. 2 Shadow academy

Den mørke jedi Brakiss, som engang blev bortvist fra Luke Skywalkers jedi akademi, har sammen med de onde jedier ”nattesøstrene” fra Dathomir startet et akademi for mørke jedier ”skyggernes akademi” og har oprettet ”det andet imperium”. De bortfører Lowbacca og de to Solo tvillinger, for at forsøge at omvende dem til den mørke side. Men Luke Skywalker og jedi-lærlingen Tenel Ka er på sporet af Brakiss og skyggernes akademi, og vil redde Jacen, Jaina og Lowbacca fra Brakiss kløer...




Nr. 3 The lost ones

Jacen, Jaina, Tenel Ka og Lowbacca holder en pause fra jedi oplæringen og er rejst hjem til Han Solo og Prinsesse Leias hjem på Coruscant. De møder deres gamle ven Zekk, der er en forældreløs dreng der bor hos den gamle mand Peckum, der bringer forsyninger til jedi akademiet på Yavin 4. Jacen, Jaina og deres venner går på opdagelse i Coruscants store byer sammen med Zekk. Men Jacen og Jaina er ikke de eneste der kender til Zekk. En anden holder øje med Zekk og er meget interesseret i ham...



Nr. 4 Lightsabers

Tiden er kommet til at Jacen, Jaina, Tenel Ka og Lowbacca skal lave deres lyssværd. De skal rundt på hele Yavin 4 for at finde delene til deres nye våben. Efter lyssværdene er bygget færdige, skal de unge jedi-lærlinge trænes i at kæmpe med lyssværd. Men under træningen sker der et uheld, der gør at Jaina, Jacen, Tenel Ka og Lowbacca bliver nødt til at rejse til Hapes klyngen. Her opdager de en af Tenel Kas hemmeligheder. I Hapes klyngen møder de unge lærlinge ny farer... Imens fortsætter Zekk sin oplæring som mørk jedi.



Nr.5 Darkest Knight

De fire jedi-lærlinge er rejst til Lowbaccas hjemplanet Kashyyk. Men da de er ankommet til planeten bliver der problemer. De andet imperium angriber planeten for at få fat i nogle computersystemer. Angrebet er ledet af Zekk og nattesøstrene. De fire jedi-lærlinge må hjælpe wookierne med at forsvare planeten. Men kan Jacen og Jaina give sig selv til at kæmpe mod deres gamle ven Zekk? Og er de stærke nok til at kæmpe mod de onde nattesøstre?



Nr. 6 Jedi under Siege

Det andet imperium forbereder sig til den endelige kamp mod jedierne. Brakiss og den genopstandne kejser Palpatine har planlagt et angreb der vil tilintetgøre jedi-templet og udrydde jedier en gang for alle! Men jedierne ved at det andet imperium vil angribe, for Zekk fortalte Jacen og Jaina at de skulle holde sig væk fra Yavin 4, da planeten snart ville blive tilintetgjort. Jedierne forbereder sig til at kæmpe til det sidste, mens imperiets nye flåde og hær gør sig klar til at kæmpe sammen med de mørke jedier i slaget mod jedierne. I dette sidste kapitel i historien om det andet imperium, skal jediernes skæbne afgøres. Vil jedi-ordenen overleve eller blive udslettet?




her er forsiderne på de to samlinger


Young jedi knights: Jedi Shadow


Young Jedi Knights: Jedi sunrise

jeg synes at Young Jedi Knights bøgerne er gode, og jeg kan anbefale jer at læse dem.
de er ikke særlig lang, og kan læses på få dage.

bedømmelse:  4 ud af 5 dødsstjerner

The Dark Lord Of The Sith

  • Jedi Mester
  • ****
  • *
  • Indlæg: 1.291
  • Køn: Mand
X-wing 1: rogue squadron

Rogue Squadron er den første bog i X-wing serien. Den er skrevet af Michael A. Stackpole der også har skrevet I,jedi og Dark tide Doulogien og desuden har været med til at lave X-wing rogue squadron, Union og Mara Jade: by the emperor's hand tegneserierne.

Rogue Squadron foregår 6 år efter ANH

2 år er gået siden slaget om Endor, og Wedge Antilles har samlet en ny Rogue Squadron med 12 af de bedste piloter i galaksen.
Efter flere måneders træning er piloterne nu klar til at gå i kamp mod imperiet. Under ledelse af General Laryn Kre'fey skal de angribe imperiets fæstning på en planet med kodenavnet "Blackmoon". Men missionen går galt, og hvad der skulle have været en simpel invasion af en lille base, ender i en sand katastrofe der koster general Kre'fey livet. Vil den nye Rogue squadron blive ligeså legendarisk som den originale, eller vil alle piloterne dø på deres første mission?

Rogue squaron er en glimrende start på en af de bedste serier i Expanded universe. I denne bog lærer vi seriens hovedpersoner at kende, og serien giver os et godt indblik i Den Nye Republiks militær.

jeg giver X-wing Rogue Squadron 3½ af 5 dødsstjerner


bogens forside
Senest Redigeret: 06-10-2006, 16:44:04 af The Dark Lord Of The Sith

The Dark Lord Of The Sith

  • Jedi Mester
  • ****
  • *
  • Indlæg: 1.291
  • Køn: Mand
X-wing 2: Wedge's gamble

Wedge's gamble er den anden bog i X-wing serien. den er ligesom den første bog i serien skrevet af Michael A. Stackpole

Wedge's gamle foregår 6½ år efter ANH

I årtusinder Coruscant været kendt som galaksens hovedstad, og Den Nye Republiks højesteråd har besluttet at tiden er inde til at ramme imperiets hjerte. Coruscant er en af de mest bevogtede planeter i galaksen, og det er herfra Ysanne "Iceheart" Isard regerer imperiet. Inden Den Nye Republiks flåde kan angribe planeten er de nødt til at ødelægge det dobbelte planetskjold der beskytter Coruscant. Så Rogue Squadron går undercover og rejser til Coruscant for at ødelægge skjoldene. Men Imperial City er et farligt sted. Isard har spioner overalt, og Wedge Antilles ved at der er en forræder i Rogue Squadron.

Wedge's gamble er en god bog med spænding i hvert eneste kapitetel, og det er bogen hvor man kan læse om Coruscants fald.
jeg giver bogen 4 af 5 dødsstjerner


The Dark Lord Of The Sith

  • Jedi Mester
  • ****
  • *
  • Indlæg: 1.291
  • Køn: Mand
X-wing 3: The Krytos trap

The Krytos trap er den tredje bog i X-wing serien. den er ligesom de to første skrevet af Michael A. Stackpole

bogen foregår kort tid efter Wedge's gamble.

Den Nye Republik er på afgrundens rand!
Inden Coruscant faldt, slap Ysanne Isard den dødbringende Krytos virus løs i Coruscants vandforsyning, og efterlod sig en døende planet.
Virusen har spredt sig til store dele af planetens befolkning og republikken har ikke nok bacta til at helbrede alle de smittede.
Samtidig er Rogue Squadron piloten Tycho Celchu stillet for en krigsret og anklaget for mordet på et andet medlem af RS, Corran Horn; en anklage der, hvis han bliver kendt skyldig, kan resultere i en dødsdom.
Men Corran Horn er ikke død. Han er blevet fanget af Isard, der holder ham indespærret i det grusomme Lusankya fængsel, hvor Imperiets folk forsøger at hjernevaske ham og gøre ham til en af deres agenter.

The Krytos trap er en af de bedste bøger i serien, og bogen er fuld af overraskelser
jeg giver bogen 5 af 5 dødsstjerner




The Dark Lord Of The Sith

  • Jedi Mester
  • ****
  • *
  • Indlæg: 1.291
  • Køn: Mand
X-wing 4: The bacta war

The bacta war er den fjerde bog i X-wing serien. Den er skrevet af Michael A. Stackpole

Bogen foregår 7 år efter ANH

Efter hendes hemmelige fængsel, Lusankya, blev opdaget er Ysanne Isard flygtet med sin flåde til planeten Thyferra.
Thyferra er Galaksens største Bacta producent. Og for Den Nye Republik, der har stor mangel på bacta pga. Krytos virussen, er det en mindre katastrofe at Isard har taget planeten. Men Republikken har sat alle sine styrker ind i jagten på Warlord Zsinj, og har ikke overskud til at befri Thyferra. Men det stopper ikke Rogue Squadron. De melder sig ud af republikkens militær, og beslutter sig for at befri Thyferra uden republikkens hjælp.
Piloterne er nu alene, og før de kan angribe Isard er de nødt til at få en base og nogle nye X-wings.
Men selv med nye jagere og hjælp fra smuglerne Talon Karrde og Booster Terrik er oddsene ikke for gode; 12 X-wings mod tre Star destroyere, en Super star destroyer, og utallige TIE-fighters.

The bacta war er absolut værd at læse, og bogen er fyldt med spænding.

jeg giver bogen 4½ af 5 døsstjerner


Senest Redigeret: 13-04-2007, 13:48:10 af The Dark Lord Of The Sith

The Dark Lord Of The Sith

  • Jedi Mester
  • ****
  • *
  • Indlæg: 1.291
  • Køn: Mand
X-wing 5: Wraith Squadron

Wraith Squadron er den femte bog i X-wing serien.
Den er skrevet af Aaron Allston der også har skrevet Enemy Lines doulogien, og den første bog i Legacy of the Force serien, Betrayal.

bogen foregår 7 år efter ANH.

Slaget om Thyferra er slut, Ysanne Isard er død og Rogue Squadron er nu vendt tilbage til Coruscant.
Wedge Antilles har en ide; han synes at den nye republik har brug for et commando team der samtidig er piloter. Så han opretter Wraith Squadron og går igang med at finde piloter til denne nye eskadrille. Admiral Ackbar støtter ikke Wedge's projekt, og han bliver derfor nødt til at samle Wraith Squadron af udskud der ikke passer ind i nogen andre eskadriller.
Wedge får samlet nogle piloter, men inden de kan nå at færdigøre deres træning bliver deres base angrebet, og Wraith Squadron bliver kastet direkte ud i krigen mod Warlord Zsinj.

Blandt de nye piloter møder vi bl.a:
Jesmin Ackbar, admiral Ackbars niece og kommunikationsekspert
og Ton Phanan, en læge der er ikke kan tåle Bacta


Wraith Squadron er Allstons første Sw bog, men jeg synes at han har gjort det godt. En af de gode ting ved bogen er, at der kommer nogle nye hovedpersoner. Det er meget rart at få en lille pause fra Rogue Squadron, som de første fire bøger har handlet om.

jeg giver bogen 4 dødsstjerner


The Dark Lord Of The Sith

  • Jedi Mester
  • ****
  • *
  • Indlæg: 1.291
  • Køn: Mand
X-wing 6: Iron Fist

Iron Fist er den sjette bog i X-wing serien. Den er skrevet af Aaron Allston

bogen foregår 7,5 år efter ANH.

Krigen mod Zsinj raser, og den nye republik har sat alt ind i kampen mod hans styrker.
Zsinj får nye tilhængere hele tiden, og Republikken ved, at hvis Zsinj slutter sig til imperiet er Den Nye Republik så godt som dødsdømt.
Så Wraith Squadron går undercover som pirater for at infiltrere Zsinj flåde.
Men en ting er at infiltrere Zsinj styrker, noget helt andet er at overleve de missioner de bliver sendt ud på.
Og før de ved af det bliver piloterne sendt ud på en selvmordsmission hvor de er skydeskiver for både imperiets og Den Nye Republiks styrker.

Iron Fist er en god of spændende bog, og jeg kan anbefale jer at læse den :)

Jeg giver bogen 4 dødsstjerner

Senest Redigeret: 13-04-2007, 13:48:40 af The Dark Lord Of The Sith

thrawn

  • Storadmiral T
  • Senior Medlem af Jedi Rådet
  • *****
  • Indlæg: 5.795
  • Køn: Mand
  • The name's T btw
Han solo: The paradise snare



Bogen foregår 10år før ANH

Han solo. Smugler og Spiller.. som 17 årig kæmper han en hård kamp for at komme væk fra sit tidligere liv som tyv hos den grusomme Garris Shrike. Da mulighedden byder sig stikker han af fra sit liv i fattigdom og tørre tæsk og prøver lykken af i den store galakse. Får at blive pilot må han lære og flyve og tager for at tjene til at komme ind på det imperiale akademi et job på planeten Ylesia. En klode med slaver, nakotika og falskhed. Men da han møder en slave som ligesom alle andre er kommet til planeten i tro at det er en pilgrimsrejse og dagligt får en slags guddommelig ophøjelse af præster kommer det til at ændre hans liv.

Bogen er virkelig god og giver spænding og er alt i alt en bog man ikke har lyst til at lægge fra sig
3½ ud af 5 dødstjerner

The Dark Lord Of The Sith

  • Jedi Mester
  • ****
  • *
  • Indlæg: 1.291
  • Køn: Mand
X-Wing 7: Solo Command

Iron Fist er den syvende bog i X-wing serien. Den er skrevet af Aaron Allston.
Bogen begynder 7.5 år efter ANH, og slutter hvor The courtship of Princess Leia begynder.

Krigen mod Zsinj går ind i den afgørende fase, og både Rogue Squadron og Wraith Squadron er en del af Han Solos flåde der skal besejre Zsinj.
Men Zsinj har skumle planer, og er bl.a. igang med et hjernevaskelses projekt, der skal skabe spittelse i Den Nye Republik, og dræbe dens ledere.
I deres kamp bliver de nødt til at alliere sig med en admiral fra imperiet, og ved at bruge en Interdictor Cruiser fanger de Zsinjs flåde, og den afgørende kamp kan begynde.

Solo Command er efter min mening den bedste bog i X-wing serien.
Den er især spændende at læse hvis man har læst The courtship of Princess Leia først.

Jeg giver bogen 5 af 5 Dødsstjerner



The Dark Lord Of The Sith

  • Jedi Mester
  • ****
  • *
  • Indlæg: 1.291
  • Køn: Mand
New Jedi Order 1: Vector Prime

Vector Prime er den første bog i New Jedi Order serien. Den er skrevet af R.A. Salvatore, der også har skrevet bog-udgaven af Episode II.
Bogen foregår 25 år efter ANH.

Der er gået 6 år siden Den Nye Republik sluttede fred med Imperiet, og siden har der været forholdsvis fredeligt i galaksen. Men nu er der opstået en krig mellem de to planeter Rhommamool og Osarian. Leia, Mara og Jaina er på en diplomatisk mission de to planeter, for at forsøge at stoppe konflikten. Men Rhommamools leder, Nom Anor, vil ikke forhandle, og de tre jedier rejser tilbage til Coruscant mens konflikten fortsætter.
Samtidig i den anden ende af galaksen opdager nogle forskere en asteroide der kommer fra en anden galakse, og sender et skib afsted til planeten Helska, hvor asteroiden er styrtet ned. Det viser sig hurtigt at det slet ikke er en asteroide, men det er for sent; forskningscenteret er allerede blevet infiltreret af en agent fra den anden galakse, og i løbet af få dage er næsten alle forskerne døde.
Imens alt dette sker opfanger Kyp Durron et nødsignal fra forskernes skib, og sammen med sin eskadrille flyver han til Helska. Da de når frem til planeten bliver de mødt af en fjendlig flåde der angriber dem. Inden længe starter en krig der vil ændre galaksen for altid.

Jeg giver bogen 3 af 5 Dødsstjerner.




Darsha

  • Jedi Mester
  • ****
  • Indlæg: 1.040
  • Køn: Kvinde
Republic Commando: Hard Contact by Karen Traviss



Bogen Hard Contact foregår under klonkrigene og følger en gruppe kloner på missioner. Republikken har mistet mangle soldater, og de kloner der har mistet deres oprindelige gruppe bliver samlet i nye. Det er hvad der er sket for Omega Squad. Darman, Niner, Fi og Atin er ikke vokset op sammen, og det gør at de er meget forskellige og, modsat deres klon brødre, har hemmeligheder i gruppen.

Det gør det ikke lettere at de samtidig bliver sendt ud på livsfarlige missioner dybt bag fjendens linjer, men det gør det bestemt mere interessant.

Karen Traviss har arbejdet som krigskorrospondent og det mærkes, da hun har mestret at putte forkortelser til alt militær grej, en detalje mange andre nok ville have overset. Desuden optræder der slang (noget endda på mando'a, et sprog Traviss har lavet) og interne jokes, som læseren heldigvis bliver indvilliget i via en Jedi padawan som skal have tingene forklaret.

Hard Contact er spændende og karaktererne er sympatiske. Der går ikke lang tid før man er suget ind i deres verden og sidder på kanten af stolen for sørge for at "drengene" kommer sikkert hjem.

Hard Contact er den første af 5 bøger, hvoraf 4 er færdige i skrivende stund. De andre bøger i serien er:
Republic Commando: Triple Zero
Republic Commando: True Colors
Republic Commando: Order 66
Imperial Commando: 501st (ikke udkommet i skrivende stund).

Jeg havde svært ved at lægge Hard Contact væk da jeg var kommet igang. Den var fangene og spændende og Karen Traviss (KT) har formået at holde beskrivelserne af naturen på et minimum. Det er en fordel da meget foregår i primitive egne, og vi derfor ikke har brug for at vide at "der står et træ der, og et der og et der..." som visse forfattere forfalder til. Traviss' fokus er på soldaterne og konflikten; ikke bare det store politiske spil, men også internt i gruppen mens de løser deres opgave.

Jeg giver RC: Hard Contact 4 ud af 5 stjerner for spændende og intens underholdning.

OBS!!: Dette review er skrevet efter at jeg blev færdig med Order 66, så det har muligvis farvet mit indtryk.