Ud af røret!

[Lord Palpatine]

((Nasha))

Platform 32 er ret så dunkel og ret så forladt. Hvilken sådan set ikke rigtig er et under. Det virker som om at den engang har været større; enten er den ene halvdel af platformen faldet sammen, eller også er der sket noget mere dramatisk engang. Det, der er tilbage af den, lader nu også til at være på nippet til at falde sammen, og selv om der er en del containere rundt omkring, er det vist lang tid siden de har indeholdt noget. De er mere eller mindre splittede ad; een ser sågar ud til at være smeltet.

Der er kun et enkelt sted på platformen, hvor der reelt er plads til at holde noget parkeret, så Nasha lander på den yderste del af platformen. Skibet er ikke overvældende stort - der er tale om en shuttle til ca tre en halv personager - men den har et hyberdrive og nogle siddepladser, og så må det være fint. Hun havde nok også været lidt betænkelig ved at lande noget tungere på den her platform.
Med et tryk på en knap sænker hun landgangen og finder ved samme lejlighed sin blaster frem. Steder som disse, kunne man godt risikere pludselig at få uventet selskab

[Dust]

((Sorkan))

Sorkan sidder på en væltet container i skyggerne, og venter på Nasha. Når man er blind er det lidt svært at holde øje med tiden, så han har valgt en kombination af haltende tidsfornemmelse og ankomst i god tid.

[Lord Palpatine]

((Nasha))

Oooog, hvor er den blinde tosse så henne?
Nasha trommer med to fingre på instrumentbrættet og spejder ud af vinduet, hvor skygger godt nok dominerer det meste af udsigten. Ingen Sorkan så vidt hun kan se. Men han er vel for sent på den

[Dust]

((Sorkan))

Sorkan er vant til at snige sig rundt, og da der er skygger i det meste af hangaren er det ikke svært for ham at nærme sig skibet uset. Det er ikke engang noget han gør bevidst. Men Nasha skal vist have ret gode øjne for at se ham, og hvis hendes ører ikke var opmærksomme kunne han sikkert have sneget sig ubemærket helt ind i cockpittet.

"Det er det grimmeste skib jeg har set i lang tid." lyder hans hilsen til Nasha. Åh, den humor...

[Lord Palpatine]

((Nasha))

Nasha har nu en svag pirkede, halvparanoid fornemmelse af noget der nærmer sig. På et tidspunkt går det op for hende at det må være Sorkan, men det giver hende ikke rigtig nogen grund til at sænke den blaster hun peger mod døråbningen.

"Jeg går ud fra at det er en absurd form for kompliment," og vifter med blaseren hen mod sædet ved hendes side.

"Få lige bagdelen med dig, vi har ikke en Kesselsk masse tid"

[Dust]

((Sorkan))

"Jeg øver mig. Komplimenter skulle gøre en masse godt har jeg hørt." Han lader sig falde ned i sædet på andenpilotens plads, selvom han ikke ligner en der har tænkt sig at røre kontrolpanelet.

[Lord Palpatine]

((Nasha))

Nasha spilder ikke tiden, og Sorkan får knap lov til at komme ordenligt indenfor, før hun fyrer op for motoren og letter skibet.

"... måske du bare skal fortsætte med at øve dig," bemærker hun. Landgangen lukker mens hun fører shuttle'en ud af hangarområdet. Hun sætter tempoet en tand op, idet hun garvet styrer dem gradvist op af Nar Shaddaas lavere luftlag

[Dust]

((Sorkan))

Sorkan sender Nasha et tørt, skævt smil. "Klarer jeg mig så godt?" Det er en sær, behagelig følelse da skibet letter. Sorkan har befundet sig på Nar shaddaa mange gange, men han har aldrig brudt sig om månen. At lægge det tæt befolkede sted bag sig er nærmest en lettelse.

[Lord Palpatine]

((Nasha))

"På den anden side skal man måske heller ikke gabe over mere end man kan fortære," siger Nasha åndsfraværende og manøvrerer sig gennem et par smalle passager, hvorpå hun skrurer tempoet yderligere op, da hun når ud til et område der går nogenlunde frit opad. På vejen er et par speedere kort ved at kollidere med hende, men det ender i sidste ende ud med at gå ud over dem selv

[Dust]

((Sorkan))

"Du er da et sandt naturtalent indenfor flyvning." bemærker Sorkan roligt da de to speedere kolliderer bag dem.

[Lord Palpatine]

((Nasha))

"Det er mere end hvad man kan sige om de to piloter i hvert fald," bemærker Nasha ligegyldig og fortsætter op gennem de sidste lag af Nar Shadda. Hun regner som sådan ikke med at der på nuværende tidpunkt skulle dukke nogen op og kræve deres shuttle igen, men man kan jo aldrig vide, og det er slet ikke god grund nok til at sætte farten ned. Jo hurtigere man er langt væk med den slags, jo bedre.

"Håber, ikke du har glemt noget dernede," siger hun da man efterhånden kan se stjernehimlen over månen

[Dust]

((Sorkan))

"Alt hvad man kan efterlade, kan man også undvære." svarer Sorkan med et skuldertræk. Han ved ikke hvorfor han bliver ved med at komme tilbage til Nar Shaddaa. Der er alt for mange folk, for meget støj. Generelt for meget af alt. Det eneste gode man kan sige om månen, er sat det er nemt at forsvinde. Ingen tager notits af en, hvis man ikke ønsker det.

Det kan man nok næppe sige om dere rejsemål.

[Lord Palpatine]

((Nasha))

"Sandt", mumler Nasha. Selv er hun ikke knyttet til noget materielt og bør heller ikke være det. Sådan med et par enkelte undtagelser i hvert fald. Målet er at lade være.

"Må man spørge interesseret om du har medbragt noget ud over tøj så?"

[Dust]

((Sorkan))

Sorkan peger med en tommelfinger over skulderen tilbage mod indgangen hvor han smed en rygsæk ((har jeg netop bestemt)). "Jeg har hverken højtelsket potteplante eller sovedyr med, hvis det er hvad du spørger om."

[Lord Palpatine]

((Nasha))

Nasha fnyser kort ved kommentaren. Om det egentlig er et grin, ved hun ikke selv. Hun overvejer at svare noget tilbage, men beslutter bare at holde koncentrationen på at få dem ud i hyberrummet.

"So long, Shaddaa," mumler hun og sender rutineret shuttlen ud i den velkendte hvide stjernestrøm, og lægger smulgermånen bag sig.

"Så," siger hun, da hun ved at de er på sikker kurs. Hun ser til siden, hen på Sorkan
"Nu da du er godt på vej ud op din mission. Hvad er så planen?"